Penge fylder mere end klima, når danskerne tænker på madspild

Når danskerne tænker på madspild, er det især pengepungen, der kommer i fokus. 35 procent forbinder madspild med “spild af penge”, hvilket placerer økonomien foran blandt andet klima, ressourcer og tanken om, at andre kunne have fået glæde af maden.

Det viser en landsdækkende undersøgelse, som Norstat har gennemført for Too Good To Go og Netto blandt 1.018 danskere.

Samtidig vurderer en stor gruppe, at en betydelig del af spildet i deres egne hjem kunne være undgået.

Mange ser mulighed for at smide mindre ud

38 procent svarer, at omkring halvdelen eller mere af deres eget madspild kunne have været undgået. Og 31 procent oplyser, at deres husstand mindst én til to gange i kvartalet smider mad ud, som aldrig har været åbnet.

Det fremgår af pressemeddelelsen fra Too Good To Go, som også peger på tre gennemgående forklaringer.

26 procent har svært ved at vurdere, hvor meget der reelt bliver spist i husstanden, mens lige så mange har problemer med at forudse skiftende planer i løbet af ugen. 22 procent peger på paknings- eller portionsstørrelser, der er større end husstandens behov.

Ifølge tænketanken ONE\THIRD smider en gennemsnitlig dansk husstand mad ud for omkring 2.150 kroner om året, svarende til cirka 180 kroner om måneden.

For dagligvarekæderne betyder det, at kampen om kundernes penge ikke alene handler om priser i butikkerne, men også om hvor meget af den købte mad der rent faktisk bliver brugt.

“Et godt tilbud har ingen økonomisk værdi, hvis varen ender med at blive glemt i grøntsagsskuffen. Vores opgave er både at levere skarpe priser i butikken og hjælpe kunderne med tips, så råvarerne reelt bliver spist i stedet for at ryge i skraldespanden,” siger Henrik Nielsen, driftsdirektør i Netto.

Fødevarepriser påvirker forbrugernes vaner

Den økonomiske vinkel på madspild kommer samtidig med et stort fokus på priserne på dagligvarer.

Pressemeddelelsen henviser til forbrugerdata fra Danske Bank, hvor 51 procent svarer, at de i højere grad går efter tilbud som følge af udviklingen i fødevarepriserne. Ifølge samme materiale vælger forbrugerne også flere af butikkernes egne mærker og skærer blandt andet ned på kød og økologiske varer.

32 procent svarer desuden, at udviklingen i priserne har fået dem til at fokusere mere på at undgå madspild og bruge rester.

“Dagligvarer udgør omkring 12 procent af husholdningernes samlede forbrug, men de fylder langt mere mentalt, fordi vi handler ofte og hele tiden bliver konfronteret med priserne,” siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

Hun peger på, at forbrugerne derfor reagerer konkret ved blandt andet at søge tilbud og billigere alternativer – og at mad, der bliver smidt ud, samtidig repræsenterer penge, som allerede er brugt.

Undersøgelsen fra Norstat viser samtidig, at 61 procent enten gør en aktiv indsats hver uge for at reducere deres madspild eller angiver, at de går ekstremt meget op i at sænke det.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.