Vejret

Forskere finder skjult vej i Golfstrømssystemet efter fem års målinger

Målinger fra ni positioner mellem Island og Færøerne viser nu, hvor en del af det kolde returvand i det store atlantiske strømsystem bevæger sig mod syd.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 2. september 2026

Efter flere års målinger har forskere fra blandt andre DMI og det færøske havforskningsinstitut Havstovan lokaliseret de vigtigste passager for koldt dybvand over den undersøiske Island-Færø-ryg.

Resultatet giver et mere detaljeret billede af den dybe del af Atlantic Meridional Overturning Circulation, AMOC, som transporterer varmt vand nordpå i Atlanterhavet og koldt vand tilbage mod syd i dybden.

Ifølge DMI’s pressemeddelelse bygger det nye studie på målinger fra ni positioner langs den omkring 300 kilometer lange undersøiske ryg mellem Island og Færøerne.

To hovedveje midt på ryggen

Forskere har i mere end et århundrede vidst, at koldt dybvand passerer Island-Færø-ryggen, men det har ikke været klart præcist hvor.

De nye observationer viser, at den stærkeste og mest stabile udstrømning sker over den centrale del af ryggen. Her bevæger det kolde, tunge vand sig mod sydvest ad to hovedveje – en vestlig og en østlig.

Det er dermed ikke ved ryggens ender, at forskerne finder de stærkeste strømme.

– I 2020 havde vi gode spor, men manglede de direkte målinger. Nu kan vi se, hvor en vigtig del af det kolde returvand faktisk krydser ryggen. Det giver os et langt bedre fysisk billede af denne del af havcirkulationen, siger studiets førsteforfatter og afdelingsleder Karin Margretha Larsen fra Havstovan.

Arbejdet følger op på observationer, som DMI beskrev i 2021. Dengang tydede resultaterne på, at en hidtil ikke direkte opmålt del af AMOC-systemet måtte føre koldt og tungt vand over ryggen på vej mod syd.

Varm strøm kan forklare ruten

Observationerne peger samtidig på en mulig forklaring på, hvorfor det kolde dybvand især krydser den centrale del.

Ved begge ender af Island-Færø-ryggen strømmer varmt atlantisk vand kraftigt mod nord i de øvre vandlag. Målingerne viser en sammenhæng mellem denne strømning og en svagere udstrømning af koldt vand nær havbunden.

Midt på ryggen bøjer den varme strøm derimod tilbage. Her får det kolde bundvand ifølge forskerne bedre mulighed for at passere.

AMOC spiller en central rolle i transporten af varme gennem Atlanterhavet. Derfor er en mere præcis kortlægning af systemets dybe strømme relevant, når forskere skal teste klimamodellernes beskrivelse af havcirkulationen.

– Jo bedre vi får kortlagt maskinrummet i AMOC, desto bedre kan vi teste de modeller, der skal fortælle os, hvordan systemet reagerer på et varmere klima. De nye observationer giver os et vigtigt holdepunkt, siger klimaforsker Steffen Olsen fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Målinger fra 2020 til 2023

Studiet, Iceland-Faroe overflow revealed by in-situ observations, er ledet af Karin Margretha H. Larsen fra Havstovan og har bidrag fra Havstovan, DMI, NORCE og Bjerknes Centre for Climate Research i Norge.

Forskerne har samlet både tidligere observationer og nye, årelange måleserier fra perioden 2020 til 2023.

De nye målinger viser samlet, at de stærkeste og mest stabile strømme af koldt dybvand krydser den centrale del af Island-Færø-ryggen og dermed bidrager til AMOC’s dybe, sydgående transport.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.