Trumps nye økonomiske pres mod Iran rammer bredere end før

USA’s præsident Donald Trump vil øge det økonomiske pres på Iran med en ny linje, der ikke kun retter sig mod Teheran, men også mod lande og finansielle aktører, der fortsat handler med landet.

Det sker på et tidspunkt, hvor konflikten ifølge BBC fremstår fastlåst, og hvor udsigterne til enten en militær sejr eller en forhandlet løsning vurderes som svagere.

Den konkrete udformning af den nye amerikanske kurs er endnu ikke offentliggjort. USA’s finansminister Scott Bessent har ifølge BBC sagt, at detaljerne ventes fremlagt på et pressemøde den 24. august.

Et pres mod Irans forbindelser

Den nye linje beskrives af Trump som et “økonomisk D-Day”. Grundidéen er, at lande, virksomheder og finansielle institutioner, som hjælper Iran med handel, olie eller pengeoverførsler, kan blive mødt af hårde amerikanske konsekvenser.

Bessent har gjort det klart, at presset kan ramme både modstandere og allierede, hvis USA vurderer, at de holder den iranske økonomi i gang.

“Enten er I med os, eller også er I imod os,” sagde han ifølge BBC.

Iran er dog ikke et land, der møder sanktioner for første gang. Siden den islamiske republiks begyndelse i 1979 har landet været under betydeligt amerikansk pres. Presset blev yderligere skærpet, da Trumps første regering trak USA ud af atomaftalen JCPOA fra 2015.

I den nuværende konflikt har USA allerede lanceret Operation Economic Fury, der ifølge BBC kombinerer sanktioner mod regimets finansielle strømme med en flådeblokade mod iranske havne.

Eksperter peger på usikker effekt

Flere eksperter vurderer, at den nye amerikanske linje først og fremmest skal udvide rækkevidden af sanktionerne. Det kan især ske ved at ramme udenlandske finansielle institutioner, der både har berøring med Iran og samtidig er afhængige af den amerikanske dollar.

Men effekten er usikker. Iran har ifølge sanktionsspecialister længe brugt uofficielle kanaler, skyggefartøjer og nye kommercielle frontstrukturer til at omgå restriktioner.

Det betyder, at sanktioner ofte bliver et kapløb mellem amerikanske myndigheder og iranske netværk, der tilpasser sig nye regler og forbud.

En anden usikkerhed er, hvordan tredjelande vil reagere. Ifølge BBC kan presset potentielt berøre lande som Tyrkiet, Irak og Kina. Netop deres villighed til at rette sig efter amerikanske krav kan blive afgørende for, om strategien får reel effekt.

Eksperter peger derfor på, at sanktionerne kun er så stærke som de lande og institutioner, der vælger at efterleve dem. Hvis centrale aktører fortsætter samarbejdet med Iran, kan den nye amerikanske linje få begrænset langsigtet virkning.

Samtidig er strategiens overordnede mål stadig uklart. Spørgsmålet er ikke kun, hvor hårdt USA kan ramme Irans økonomi, men hvad Washington præcist vil opnå med presset.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.