Pressemeddelelse

Cykelløb på Strandvejen søndag 16. august

Pressemeddelelse

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 19. august 2026

Pressemeddelelse

Se hvordan IRONMAN Copenhagen påvirker trafikken søndag 16. august – og hvordan du kommer ud og ind af Taarbæk i dagtimerne, mens løbets cykelryttere kører T/R fra København til Nordsjælland via Strandvejen.

I forbindelse med afvikling af IRONMAN Copenhagen søndag 16. august i København og Nordsjælland vil der være afspærrede veje langs ruten. IRONMANs cykelrute går via Strandvejen, og i Lyngby-Taarbæk Kommune vil Strandvejen ved Taarbæk være spærret kl. 8.00 – 17.30 for al bilkørsel på strækningen mellem Dyrehavevej og Taarbæk Strandvej i den nordlige ende. Læs om mulig beboerkørsel i vedhæftede beboerinformation, som IRONMAN har husstandsomdelt.

Lyngby-Taarbæk Kommune har oprettet artikel med relevant information om ændrede trafikale forhold på løbsdagen. Læs den og få overblik over, hvordan du kan komme til og fra din bolig søndag 16. august – og rundt i området generelt. 

Cykelryttere på Strandvejen det meste af søndag 16. august

Selvom IRONMAN-cykelrytterne kun optager landside-sporet af Strandvejen på strækningen mellem Dyrehavevej og Vedbæk, cykler de i både nord- og sydgående retning i denne kørebane. Og eftersom deltagerne cykler i forskellige tempi, vil der være passerende cykelryttere det meste af dagen. Se cirka-tidsplan nederst på siden med info om dagens travleste perioder.

 Sådan kommer du rundt på løbsdagen
Til fodsDu kan gå på alle fortovVed krydsning af Strandvejen skal du finde et sted med en “flagpost”, dvs en IRONMAN-medarbejder, der kan guide dig over vejen
På cykelI tidsrummet kl. 8.00 – 17.30 vil Strandvejen være lukket for cyklister, der ikke deltager i IRONMAN, på strækningen mellem Dyrehavevej og Taarbæk Strandvej i den nordlige endeCyklister kan benytte Taarbæk Strandvej for at komme fra Bellevue og videre mod NordsjællandVed krydsning af Strandvejen skal du stå af cyklen og trække den over vejen et sted, hvor en “flagpost”, dvs en IRONMAN-medarbejder, kan guide dig over vejen
I bilI tidsrummet kl. 8.00 – 17.30 vil Strandvejen være lukket for biler på strækningen mellem Dyrehavevej og Taarbæk Strandvej i den nordlige endeBilister kan benytte Taarbæk Strandvej for at komme fra Taarbæk og videre mod Nordsjælland (Ved Vedbæk er det muligt at krydse Strandvejen)Vær opmærksom på, at Strandvejen er ensrettet i nordlig retning på strækningen efter Taarbæk StrandvejDet er muligt at krydse Strandvejen ved Taarbæk Strandvej (sydlig ende) / Dyrehavevej hele dagen ved hjælp af en uddannet trafik official, der guider dig over vejen, når der er luft i cykelfeltet. I perioder kan du forvente lang ventetid på at krydse vejenVed behov for bilkørsel søndag 16. august i tidsrummet kl. 8.00 – 17.30 anbefaler Lyngby-Taarbæk Kommune og arrangørerne af IRONMAN, at borgere i Taarbæk og på sidevejene til Strandvejen gør følgende: Parkér bilen på p-pladsen bag Bellevue Teatret og Circle K-tanken senest søndag kl. 8.00. Mens løbet afvikles, kan du komme til din bil på følgende måder:Kryds Strandvejen til fods ved Taarbæk Strandvej (sydlig ende) / Dyrehavevej (det er en del nemmere/hurtigere at krydse løberuten til fods end i bil)Tag cyklen eller gå via Edelslundsvej (retning mod Taarbæk Kirke) og drej til venstre ad stien lige mellem “strandvejsbroen” og “togbanebroen” (se foto i faktaboks til højre her på siden). Følg stien langs togbanen til Peter Liepsvej og Dyrehavevej og over til din bil på p-pladsen bag Bellevue Teatret
Med offentlig transportBus 388 er omlagt i forbindelse med IRONMAN Rejseplanen er opdateret med rutemuligheder for søndag 16. august

 Cirka-tidsplan for IRONMANs cykelløb i Taarbæk søndag 16. august
Kl. 7.00Vejafspærringer påbegyndes
Kl. 7.05Strandvejen ml. Dyrehavevej og Taarbæk Strandvej nordlig ende lukkes for alm. trafik, idet IRONMAN-arrangører begynder at gøre klar til væskedepoter mm. Benyt Taarbæk Strandvej
Kl. 8.00Strandvejen lukkes for almindelig trafik
Kl. 8.15Første cykelrytter i nordgående retning
Kl. 8.30 – 10.20Travleste periode i nordgående retning
Kl. 11.05Sidste cykelrytter i nordgående retning
Kl. 11.25Første cykelrytter i sydgående retning
kl. 12.00 – 15.30Travleste periode i sydgående retning
Kl. 16.30Sidste cykelrytter i sydgående retning
Kl. 17.30Strandvejen genåbner for almindelig trafik

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Pressemeddelelse

Se flere artikler